Image of Hanne Borchsenius

Hanne Borchsenius

Hanne Borchsenius er datter af møbelhandler Johannes Alfred Borchsenius (død 1969) og hustru direktør Johanne Gudrun Linde (død 1989). Hun dukkede for første gang op i folks bevidshed som fotomodel på Richs- og sæbereklamer. Hun gennemgik Det Kongelige Teaters Elevskole i årene 1957-1960 og debuterede allerede i elevtiden som Gulnare i "Aladdin". De næste 4 år var hun tilknyttet teatret, men fik hovedsaglig småroller, så hun tog sin afsked i 1964. Derefter var hun et år på Det Ny Teater i sæsonen 1964-65, hvor hun spillede Honey i "Hvem er bange for Virginia Woolf?". Derefter tog hun 5 år til New York 1965-70, hvor hun under navnet Hanne Bork prøvede at skabe sig en teaterkarriere. Hun havde et par teaterroller på Broadway som Ingeborg i "Come live with me" og den unge pige i "Halfway up the tree" og medvirkede i flere amerikanske film bl.a. i "The night Visitor", hvor også Bjørn Watt-Boolsen og Erik Kühnau medvirkede. Hun havde i denne periode samtidig roller i en række danske film. Hun huskes sikkert for sin rolle som Mona Lisa Jacobsen i "Støver"-serien, hvor hun spiller journalistpigen på kvisten. Hun slog dog igennem allerede i Johannes Allens film "Ung leg". I 1970 var hun tilbage på Det Kongelige Teater, hvor hun spillede et meget stort repertoire indenfor alle genrer. Hun havde fx. roller i "Yerma" og "Erotik", "Svaret blæser i vinden", "Misantropen" og "Par nummer syv". Hun gæstespillede på Odense Teater i "Den blå pekingeser" - på ABC Teatret i "Tør vi elske" - på Bristol Teatret i "Hedda Gabler" og i "Ælskov" på Aveny Teatret. Hun var særlig i de yngre år meget anvendt i radio og TV. I 1985 blev hun afskediget fra Det kgl. Teater. Som skuespillernes repræsentant sagde hun klart fra over for den planlagte ombygning. Siden turnerede hun med sin mand skuespilleren Axel Strøbye og genopfriskede succeser som "Tør vi elske" og "Natmad" og derudover "Cocktailtimen". Hanne Borcsenius blev gift første gang som 18 årig med oversergent Per Saabye Edvardsen og i 1965 med den 15 år ældre møbelhandler og jazzpianist Harold Goldberg Mc Gill (Bob Gilston). De blev skilt i 1970. Efter endnu et ægteskab med en læge blev hun i 1978 gift med skuespilleren Axel Strøbye, som hun i øvrigt spillede sammen med i den engelske film, "Pigen i gyngen", som til dato er den sidste, hun har medvirket i.


Read bio at tmdb | Read bio at Wikipedia
Born:
Movie/TV Credits:
23
First Appeared:
In the movie Night Girls 1957-09-19
Latest Project:
Movie Kampen om den røde ko 1987-11-27
Known For
Poster of Og så er der bal bagefter
Poster of Passer passer piger
Poster of Støv for alle pengene
Poster of Dust on the Brain
Filmography
Movie Kampen om den røde ko 1987-11-27
Movie Og så er der bal bagefter Sonja 1970-12-18
Movie Along Came a Soldier Eva - The Witch 1969-04-07
Movie Martha Lone Andersen 1967-10-10
Movie Neighbors Fru Gormsen 1966-03-07
Movie Relax Freddy Diana 1966-06-05
Series CBS Playhouse 1966-12-08
Movie Passer passer piger Monalisa Jacobsen 1965-07-23
Movie Majorens oppasser 1964-02-14
Movie Premiere i helvede Ulla Schmidt - Journalist 1964-10-30
Movie Alt for kvinden Lise Simonsen 1964-07-24
Movie The Girl and the Press Photographer Anna Gormsen 1963-02-15
Movie Støv for alle pengene Mona Lisa Jacobsen 1963-12-13
Movie Three Girls in Paris Dorthe 1963-10-12
Movie Han, hun, Dirch og Dario Laura Lublinski 1962-03-23
Movie Det stod i avisen Kitty 1962-09-25
Movie Det støver stadig Frk. Monalisa Jacobsen 1962-09-28
Movie Løgn og løvebrøl Inge Olsen 1961-08-24
Movie Sorte Shara Merete 1961-09-29
Movie Landsbylægen Kontesse Birgitte Foné 1961-12-26
Movie Dust on the Brain Frk. Monalisa Jacobsen 1961-10-11
Movie Father of Four: The Whole Shebang Søs 1961-12-15
Movie Night Girls Bente Jessen 1957-09-19